De nye bærbare EasyNote TG-computere er slanke, lette at bruge og bygget til hverdagens opgaver – og så til en fornuftig pris. De holder dig mobil, opkoblet og produktiv ved at gøre de daglige opgaver til en leg, og så dækker de også dine underholdningsbehov. De kan bruges af alle i familien og anvender effektiv, gennemtestet teknologi.

  • Ekstremt bærbar

    Med det slanke design, som gør dem både nemme at bære og elegante, er EasyNote TG blandt de tyndeste bærbare computere, men har stadig integreret DVD-drev. Og med op til 5,5 timers batterilevetid* kan du være mobil og opkoblet, mens du er på farten. De elegante kurver og et naturinspireret Fibonacci-punktmønster på kabinettet, der fås i farverne Ferric Red og Diamond Black, gør disse bærbare computere ligeså stilfulde, som de er funktionelle.

  • Optimeret input

    Det forbedrede præcisionspegefelt hjælper dig med at arbejde præcist og effektivt og giver jævnere zoom, rulning og navigation. Det indeholder også teknologi, der reducerer utilsigtet input og markørbevægelse, så du kan skrive og pege mere effektivt uden generende bivirkninger. Og derudover har tastaturet 1,7 mm key travel og veljusteret afstand mellem tasterne, hvilket betyder, at du kan mærke, at tasterne hopper tilbage, og fingrene har masser af plads.

  • Medievidunder

    Spar plads på den stationære derhjemme, eller tag din underholdning med dig overalt. Videoer er skarpe og levende takket være en 15,6" HD-skærm. Tag din yndlings-DVD med dig, eller stream videoer online – eller brug HDMI®-porten til at nyde dine medier på en stor skærm.

*Specifikationer afhænger af modellen